tirsdag den 22. oktober 2013

DKJCH MARKPR Østjyllands RB Liv - Dkk har bekræftet ansøgningen om Jagtchampionatet

Dansk Kennel Klub
17. okt. (5 dage siden)
til mig
 
Ansøgning om dansk championat er hermed godkendt.

Vi kan med glæde bekræfte at Gordon Setter, DK04031/2007, Østjylland's Rb Liv har opnået titlen

DKJCH

Tillykke med det.

Hundens registrerede titler i DKK er nu: DKJCH MARKPR
Med venlig hilsen
DANSK KENNEL KLUB

lørdag den 19. oktober 2013

Tillykke til vores kennel partner Søren Thygesen med de 50 år.

Søren fylder i dag, tro det eller ej, 50 år, og vi ønsker ham en rigtig dejlig dag.

Søren startede for ca. 25 år siden med sin første Gordon Setter, Monty, en rigtig herrehund. Senere fik han Stenmarkens Birdie, en elegant velgående hund, som Søren fik flere gode præmier på.  Efter Birdie havde Søren en længere pause fra markprøverne, inden vi fik lokket ham til at tage Ronja, som han har opnået titlen DKJCH med.  Det blev også til en import Springset Lively Joy, som fik flere præmier i ungdomsklasse, men som grundet sygdom ikke blev ført frem i ÅK. Herefter fulgte Østjyllands Pb Fie, som Søren førte frem til DKJCH. I dag har Søren foruden pensionisten DKJCH Ronja, Østjyllands RBZ Sandy og den lille ny Pointer at arbejde med.
Det skal siges at Søren tillige bruger alle sine hunde til al form for praktisk jagt sideløbende med markprøverne. En tophund på prøve er også en tophund på jagt.
Søren er utrolig dygtig til at dressere og tillige en hjælpsom og ihærdig kammerat, som man altid kan regne med.
Vi skylder også at rette en tak til Vinie fordi vi hugger så meget af Sørens tid og bruger den på hunde J

Hjertelig tillykke med fødselsdagen.
Kennel Østjylland ved, Hans Jørgen, Polle, Karin, Ulla og Anton.

2 nye Danske Jagt Champions fra Kennel Østjylland med norsk blod.

I oktober har Østjyllands PB Inez og Østjyllands RB Liv opnået den eftertragtede titel DKJCH.

Østjyllands PB Inez ejes og føres af Lorenz Clemmesen. Mor til Inez er norske Hammarkleiva’s ZE-Pil, far er Nørre Løgums Beckham.  5 hunde i dette kuld er VK hunde og Inez er den anden Jagtchampion i det succesrige kuld, som tidligere har fået NGK’s opdretterpris.

Østjyllands RB Liv ejes og føres af Anton Dahl og er efter DKJCH Ronja og norske Entangen’s B Boss. Dette er den 5. DKJCH titel som opnås med Boss, som far – ud af 4 forskellige kuld.

fredag den 20. september 2013

Østjyllands RBZ Sandy og Søren - fik idag 1.pr. Brugsklasse

Sandy opnåede en god situation for fasan og dermed var 1. præmien i Brugsklassen ved Vildbjerg i hus. Resten af kennelen ønsker tillykke.
 

DKJCH Østjyllands PB Fie - trives i Norge, sammen med Leif Bjørnbakk.

På Rypejagt onsdag sammen med Leif løb Fie ca. 70 km. på dagen. det lykkedes ham efter stand og rejs at skyde en doublé for Fie - hun ser stolt ud. Leif kigger i øvrigt efter en egnet hanhund, i Norge, til Fie.
Leif fortæller videre at han i løbet af nogle ganske få timer, efter at Fie havde gået i et klassesøg på fjeldet, havde mange flotte situationer, med rejs, ro og fældning indtil bag limit var opnået.



mandag den 22. juli 2013

Stadig mulighed for at købe en Gordon Setter tæve hvalp - til udlevering om 4 uger

Vi mangler en etusiastisk hvalpekøber til en tæve - gode betingelser for den rigtige familie eller person. Både Sandy og Rass er topklasse hunde. Markprøvekritikker kan sendes eller læses på hundeweb. Ring til Søren på 20 14 06 49.

 
 

torsdag den 20. juni 2013

Gordon Setter hvalpe i kennel Østjylland - født den 20.6.2013 - et par tæver sælges




Mor: Østjyllands RBZ Sandy DK17015/2009
Er præmieret på markprøve med bl.a. 1.UK- 1.ÅK samt flere VK placeringer. Også 3. vinder på Dansk Jagthunde Derby 2011. Modtog på DGSK hovedprøve 2013 ”stilpokalen”.
Udstilling: Exellent
 
Far: Østjyllands PB Rass DK01370/2009
Er præmieret på markprøve med bl.a. 1.UK – 1.ÅK samt flere VK placeringer. Blev bedste Gordon Setter i ÅK på DGSK hovedprøve i 2012.
 
Der er født 5 tæver og 2 hanner hvoraf et par tæver sælges til jagt og gerne markprøve interesserede. Alle hvalpe er friske og energiske, flere med hvide brystpletter.
 
Kontakt Kennel Østjylland, Søren Thygesen, Tlf.  +45 - 20 14 06 49, e-mail: viniethyge@gmail.com, eller gå ind på kennel Østjyllands hjemmeside:  www.ostjylland.blogspot.dk
 



 

lørdag den 15. juni 2013

Hvalpe ventes om en uges tid - efter Østjyllands Rb Sandy og Østjyllands PB Rass

Sandy er vokset godt den sidste tid og skal nedkomme om en uges tid. Der bliver måske nogle hvalpe ledige - alt efter hvad der måtte komme.
Begge forældre er tophunde med vinderklasseplaceringer i Danmark og Sverige. Sandy bleve ligeledes 3. vinder på Dansk Jagthunde Derby.
Ring til Søren og få en snak 20 14 06 49.

torsdag den 30. maj 2013

Ny medindehaver af Kennel Østjylland

Hans Jørgen Dahl, den yngste af brødrene Dahl, er, ved ensstemmig overenskomst :-), blevet medindehaver af Kennel Østjylland, med omgående virkning.
Pt. har Hans Jørgen Østjyllands PB Rass, men inden længe får han forhåbentlig endnu en Gordon Setter, efter Østjyllands Sandy og Rass.
Vi ønsker Hans Jørgen velkommen i kennelen.
På billedet ses Hans Jørgen og rass som 4. vinder på en DJ vinderklasse.

onsdag den 29. maj 2013

Østjyllands Fie på tur med Leif Bjørnbak

Fie er faldet godt til i Norge hos Leif. og hendes form ser ikke ud til at fejle noget. Bliver spændende at se om Leif engang stiller hende på jaktprøve, på skogen måske ?

Der trænes apportering med Max

Går langsomt fremad - han er hurtig ude ved emnet nu - men tager lidt længere tid om at komme ind.

 

torsdag den 2. maj 2013

Super start af Østjyllands TT Tara, fører og ejer Kjetil Urdal

Kjetil har lavet en lille opsummering over Tara's succes på DGSK hovedprøve - læs selv hvad han skriver:

På Dansk Gordonsetterklubbs hovedprøve i april var Tara bare 14 mnd.
Hun fikk første dag 1UK, andre dag 3. plass i matchinga og i søndagens ungdoms vinnerklasse fikk hun 4UKK. I tillegg fikk hun Chiko pokalen for yngste unghund med 1. pr, Esbjergfadet for beste utstillingspremierte unghund og Toppidan Tot's Mindepokal for beste tispe med 1. pr. i UK. Vi er veldig fornøyd med en kjempestart i Taras karriere!

DK02886/2012 Østjylland's TT Tara (Slåttbuas Tikka - Evjegaarden´s Titus)


Vi ønsker Kjetil og ejerne til resten af dette gode kuld stor succes fremover.

torsdag den 25. april 2013

Dejligt billede af Hammarkleivas ZE-Pil fra sidste års tur til Norge

Var ved at rense mobilen for billeder, fandt lige et fra vores fjeldtur sidste år - af Pil - Ryperne sad en meter bag den store sten nede i et læhul. Pil er nu 10 år og stadig sund og frisk.
 

søndag den 14. april 2013

Macpersson's Max - afslutter forårstræningen i dag...med stand for parhøns

Gik en sidste lille tur med Max idag - som afslutningen på forårssæsonen - første gang han mærkede fært fulgte han op og sluttede med at støde parhøns - derefter havde vi i løbet af en lille ½ time 4 gode situationer med ro i opfløj og skud - 2 gange nåede han at vise rejsning.
På et tidspunkt så det ud som om han forsvandt over en bakketop med hare, fløjtede og råbte, blev nervøs da det var tæt på trafikeret vej, jeg var sur og løb ud efter ham, da jeg kom et stykke ud så jeg at han lå dæk i brakmarken, ærgrede mig over at jeg havde skældt noget ud. Søgsbredde og intensitet bedres hver gang jeg slipper ham. Fik billeder af nogle af hans fugletagninger, desværre er mit kamera dårligt, må ned og klage.
 

 



 
 

Østjyllands PB Mal - SCOTT - V. Ulrik Stadelhofer blev flot 5. vinder på Kennel Klubbens Mesterskabsprøve

Scott havde en god situation på parhøns og anlagde et stort søg i god kontakt med føreren, hvilket førte til en flot 5. vinder placering på forårets fornemmeste VK prøve, som man kvalificerer sig til via placering på en af de øvrige vinderklasse prøver.
Kennel Østjylland ønsker Ulrik tillykke.

tirsdag den 9. april 2013

DGSK hovedprøve 2013 - Kennel Østjylland fik opdrætterprisen igen - den 10.4 fik Scott 1.VK i Bramming

Svære forhold med frost, kold tør vind, hindrede ikke nogle af hundene i at opnå præmier på den nyligt afviklede hovedprøve i Dansk Gordon Setter Klub - en fantasisk hovedprøve - rekordstor med ca. 160 starter i kvalitetsklasserne UK og ÅK og 27 i VK, foruden 5 i den eftertragtede UKK klasse.
Vinderen af UK og UKK blev Troldmarkens Toto ved Lasse Weberg og vinderen af ÅK (den store gulvspand) samt VK blev Nørre Løgums Dina ved Ásgeir Páll Júliússon. kennel Østjylland ønsker dem hjertelig tillykke.
Flere Østjylland hunde opnåede også flotte præmier.
Østjyllands PC Street Fighter ved Gorm Pedersen fik 1. UK
Østjyllands TT Tara ved Kjetil Urdal fik 1. UK - Dette er faktisk Henrik Christensens opdræt i østjylland navnet - også et tillykke til ham.
Østjyllands PB Mal, Ulrik Stadelhofer 2 ÅK
Østjyllands RB Sandy, Søren Thygesen 3. VK

Lige efter hovedprøven vandt Østjyllands PB Mal (Scott) ved Ulrik Stadelhofer vinderklassen ved Bramming - Scott var lydig, sekunderede blandt andet makkerhundens tomme stand 2 gange i finalen, helt spontant, damn good. Det skal nok blive til flere gode VK placeringer i fremtiden.

Kennel Østjylland ønsker dem alle hjertelig tillykke.

Kennel Østjylland modtog der ud over opdrætterprisen for 2012 - i øvrigt for andet år i træk - for resultater opnået gennem hele året - tusind tak til alle de dygtige hundeførere der muliggør dette.
 

fredag den 29. marts 2013

Parring mellem Liv og Rass lykkedes ikke

Alt så ellers ud til at gå fint, men det viste sig at Liv var falsk drægtig. Irriterende, ind i mellem lykkes alt, til andre tider vil intet lykkes, men show must go on og vi er i stedet gået i gang med at træne.

 

søndag den 3. marts 2013

Macperssons Max - første stande for parhøns - i dag

Første stødte han en 3-4 par - derefter en kort stand - for i løbet af dagen at finde og stå stramt for parhøns 3 gange, jeg nåede op bag ham hver gang. Både for de par han stødte og for de par han fik situationer på, var han okay rolig.
Søget og intensiteten forbedres også jævnt hele tiden nu.

Max i stand for parhøns
 
Vi fortsætter det hårde arbejde.....:-)
Billedet er desværre ikke af den bedste kvalitet.

Rass fik fin start på sæsonen

Rass og Hans Jørgen fik en fin start på sæsonen med 3. vk på en lokal vinderklasse lørdag den 2.3 og i dag den 3.3. fik den 1.ÅK på en lokal markprøve.

mandag den 25. februar 2013

Kennel Østjylland - tildelt Norsk Gordon Setter Klubs Opdretterpris

På NGK general forsamling den 15.2.2013 har vi fået oplyst at Kennel Østjylland blev tildelt Norsk Gordon Setter Klubs fornemme Opdretterpris. Den blev givet for resultaterne på kuldet efter Hammarkleivas ZE-Pil og Nørre Løgums Beckham - 5 hunde stillet på markprøve og alle har fået 1. præmie i ÅK - inden deres fyldte 4. år - 3 har flere fine placeringer i vinderklasse, en er allerede DKJCH.
Afkommene som har muliggjort hæderen er:

Østjyllands PB Fie Søren B. Thygesen (nu Leif Bjørnbak, Norge)
Østjyllands PB Inez - Lorenz Clemmesen
Østjyllands PB Freja - Rasmus Bak
Østjyllands PB Rass - Hans Jørgen Dahl
Østjyllands PB Scott - Ulrik Stadelhofer

Tak for indsatsen fra alle ejerer og førerer.

Når vi har modtaget diplomet - sætter vi det naturligvis på vores hjemmeside.

Også tillykke til Kennel Åens, som modtog opdretterprisen for kuldet efter Åens Una og Troldmarkens Applaus, hvor afkommene var Åens G Blackie, Åens Gina og Åens Gangster.

 

torsdag den 14. februar 2013

Entangens B Boss - nu på de evige jagtmarker...

Boss var ca. 11 1/2 år gammel, da han for et par dage siden fik sig en sidste løbetur. Vel at mærke uden at gå af hånd. 
Boss havde gennem alle sine år et kæmpeformat, fandt han ikke vildt indenfor rimelig afstand, udvidede han blot jagtmarkerne, indtil han fandt noget, for derefter at tage stand og blive stående til Polle kom op til ham.
Vi kan stort ikke mindes hvornår han er blevet sluppet uden at finde, til sidst.
Jeg mindes tydeligt da Polle og jeg så ham første gang, som 8 ugers hvalp, oppe ved Gøril Hov i Norge, vi kiggede på hinanden og nikkede, yep, Boss, var det helt rigtige navn til ham.
12 uger gammel, gik han på marken, fandt, stod og rejste agerhøns, så det sang, gik også en smule efter, han har ihvertfald aldrig lidt af manglende jagtlyst.
Boss har heldigvis også fået lov at præge avlen en del, 4 danske jagtchampioner, samt en del andet talentfuldt afkom, var han far til. Effektivitet og godt fuglearbejde var hans kendetegn.
Boss formåede på DGSK's hovedprøve, at blive bedste åbenklasse hund med 1. ÅK og vinde E.A. Christiansens store mindepokal om lørdagen, samt blive 1. vinder på vinderklassen om søndagen.
Heldigvis har Poul Erik DKJCH Storåens Cash og hans nye 7 måneder gamle hanhvalp efter Cash og Nørre Løgums Dina, så linjen er intakt.


 

onsdag den 9. januar 2013

Østjyllands RB Liv er parret med Østjyllands PB Rass

Liv og Rass er nu parret - hvalpe forventes primo april

Begge forældre dyr har et godt gemyt, gode vildtfinderegenskaber (de går virkelig efter at finde), gode til at behandle fugl og en søgsbredde noget over middel.
Både Liv og Rass har flere VK placeringer.
Farten og stilen bedømmes normalt på Liv til at være fortrinlig, mens den for Rass vedkommende bedømmes, som god.

Nedenstående er en af de seneste kritikker fra Jagtprøve i efteråret 2012 af Liv:
Liv starter på stub i sidevind og anlægger her i meget høj fart et meget
veldækkende søg med dybe udslag og meget god udnyttelse af vind og terræn.
Stilen er fortrinlig med en langstrakt jordvindende galop , højt båret hoved
og halebevægelser ved vendinger. Liv er lydig og velført.
2. slip i kartofler forsætter Liv i et meget stort veldækkende søg. 3. slip
med skiftende makkere i stub forsætter Liv i meget stor fart sit veldækkende
søg. Opnår langt fremme stram stand for stor flok agerhøns. Inden vi når frem,
flygter agerhønsene, Liv forholder sig komplet rolig. 4. slip fortsætter Liv i
meget høj fart i et stort veldækkende søg.
5. slip ved hegnskel findes Liv liggende i område, hvor agerhøns er flygtet
fra. 6. Slip finde makker fasankok.  Ingen præmie ÅK

Nedenstående er en kritik fra 2012 af Rass
Østjyllands PB Rass slippes i kløver i skrå bag vind. Slår fornuftigt under
vind for læhegn. Opnår stand lagt ude. Korrigere et par gange for at nagle
fuglene. Avancere kort og kontant og udpeger præcis parhøns. Der er ro i op
flugt og skud. Afprøves i 2. omgang på græs senere vintersæd. Hvor den viser
et stort og godt anlagt søg i høj fart og god stil. Med passende høj
hovedføring og en kraftfuld galop aktion. Pæn hale føring med bevægelse. Der
god kontakt til føreren. 1. præmie ÅK.


Interesserede er velkomne til at henvende sig til Anton.

Fiktiv stamtavle ses nedenstående: