onsdag den 9. januar 2013

Østjyllands RB Liv er parret med Østjyllands PB Rass

Liv og Rass er nu parret - hvalpe forventes primo april

Begge forældre dyr har et godt gemyt, gode vildtfinderegenskaber (de går virkelig efter at finde), gode til at behandle fugl og en søgsbredde noget over middel.
Både Liv og Rass har flere VK placeringer.
Farten og stilen bedømmes normalt på Liv til at være fortrinlig, mens den for Rass vedkommende bedømmes, som god.

Nedenstående er en af de seneste kritikker fra Jagtprøve i efteråret 2012 af Liv:
Liv starter på stub i sidevind og anlægger her i meget høj fart et meget
veldækkende søg med dybe udslag og meget god udnyttelse af vind og terræn.
Stilen er fortrinlig med en langstrakt jordvindende galop , højt båret hoved
og halebevægelser ved vendinger. Liv er lydig og velført.
2. slip i kartofler forsætter Liv i et meget stort veldækkende søg. 3. slip
med skiftende makkere i stub forsætter Liv i meget stor fart sit veldækkende
søg. Opnår langt fremme stram stand for stor flok agerhøns. Inden vi når frem,
flygter agerhønsene, Liv forholder sig komplet rolig. 4. slip fortsætter Liv i
meget høj fart i et stort veldækkende søg.
5. slip ved hegnskel findes Liv liggende i område, hvor agerhøns er flygtet
fra. 6. Slip finde makker fasankok.  Ingen præmie ÅK

Nedenstående er en kritik fra 2012 af Rass
Østjyllands PB Rass slippes i kløver i skrå bag vind. Slår fornuftigt under
vind for læhegn. Opnår stand lagt ude. Korrigere et par gange for at nagle
fuglene. Avancere kort og kontant og udpeger præcis parhøns. Der er ro i op
flugt og skud. Afprøves i 2. omgang på græs senere vintersæd. Hvor den viser
et stort og godt anlagt søg i høj fart og god stil. Med passende høj
hovedføring og en kraftfuld galop aktion. Pæn hale føring med bevægelse. Der
god kontakt til føreren. 1. præmie ÅK.


Interesserede er velkomne til at henvende sig til Anton.

Fiktiv stamtavle ses nedenstående: