Parring - Kennel Østjylland – højt præmierede forældre.
DKJCH – DKBRCH – SEJCH Østjyllands SR
Pointer parres i disse dage med den stærke hanhund Hardhausen Floyd. Hvalpe
forventes medio/ultimo marts til levering medio maj 2017. Hvalpene fødes i
Sverige.
Med dette kuld satser vi på at avle
energiske, samarbejdsvillige og tidligt jagtmodne hvalpe, med evner over
gennemsnittet hvad angår reviering, vildtfinderegenskaber samt sublim
fuglebehandling.
Moren:

Totalt er hun startet 18 gange og
præmieret de 16 – der i blandt 3 X 1. VK, både med HP og CK.
Hun var særdeles tidligt jagtmoden og
opnåede 1. præmie i åben klasse inden hun fyldte 2 år.
Nedenunder kan læses en prøvekritik
fra brugsklasse.
”Pointer slippes på stubmark i modvind, hvor den anlægger et stort og
velanlagt søg, går i høj fart og i en smuk stil med høj hovedføring, god
kraftfuld galopaktion, noget højt ført hale med bevægelser. Pointer er energisk
og udholdende, lydig og velført. Respekterer råvildt. I 2. slip i tung mose/eng
anlægger Pointer et passende stort søg, sætter farten efter terrænet, har tre
stand for fasan, vi når ikke på plads før fasanerne letter, respekterer i opflugt.
Slutter med stand for fasan høne ved baneskråning, avancerer villigt og rejser
præcis, ro i opflugt og skud, som afgives i luften af sikkerheds hensyn.
Apporterer udkastet fasan korrekt, ro i skud. 1. præmie”
Pointer har Very Good på udstilling (Efter
de fyldte 24 måneder) og er HD Fri. Reg. nr. DK13843/2013
Faren: (Foto: www.gullure.com)
Hardhausen Floyd er en norsk hanhund.
Både Søren og Anton har set Floyd arbejde i det norske fjeld, hvor den i høj
fart, med en kraftfuld aktion, arbejdede i et stort og korrekt anlagt søg. Den
viste et flot, kontant fuglearbejde på en flok ryper, som resulterede i en
velfortjent 1. VK. En dygtig vildtfinder. Floyd ligger mellem NGK’s
registrerede avlshanner absolut i den gode ende, når det drejer sig om indeks
for jagtlyst og vildtfinderevner.
Hardhausen Floyd har Excellent på
udstilling, HD Fri, PRA Fri, CCA Fri. Reg.nr. NO48660/12.
Floyd ejes af Fredrik Weberg-Larsen,
som kan kontaktes på mobil (+47) 901 09 446 for yderligere info.
Henvendelse vedr. hvalpe oplysninger skal ske til:
Ole Halberg, Lundavägen 427-47, 23
394 Svedala, Sverige, e-mail: olehalberg.oh@gmail,com eller mobil (+45) 22 63 78 76.