mandag den 27. juni 2011

Hammarkleivas Ze-Pil er nu parret med Nørre Løgums Carloo

I stedet for parringen med Storåens Boy er Pil i dag, 27.6.2011, blevet parret med Nørre Løgums Carloo, som i dette forår vandt DGSK forårs vinderklasse og efterfølgende placerede sig som 4. vinder på DKK's Mesterskabsprøve.
Hammarkleivas Ze-Pil har bl.a. tidligere vundet DGSK's efterårsvinderklasse og fra hendes forrige kuld med Nørre Løgums Beckham har 5 af afkommene, i en alder af ca. 2 år, opnået 1. præmie i UK og 2 har på nuværende tidspunkt fået 1. ÅK.
Interesserede er velkomne til at henvende sig til Anton. Hvalpene forventes afhændet til jægere og markprøve folk.
Til højre på bloggen kan ses et youtube klip med Carloo fra VM 2010. Man kan også klikke på linket herunder.
http://www.youtube.com/watch?v=k5O1YzRLZIg&feature=player_embedded#at=82

lørdag den 28. maj 2011

Anton's indlæg til Jagthunden i juni 2011 om Dansk Jagthunde Derby

Nedenstående indlæg har Anton skrevet til Jagthundens juni nummer. Poul Erik og Søren kan sagtens have andre opfattelser.

Dansk Jagthunde Derby – en overvejelse værd.

 Dansk Jagthunde Derby skal i en 3 årig periode afvikles om foråret og det næste års tid bør bruges til at debattere fremtiden for Derbyet.

På generalforsamlingerne, i foråret 2012, kan der således laves de nødvendige indstillinger fra specialklubberne.

Nedenstående er undertegnedes personlige overvejelser i forbindelse med Derbyet og er således ikke udtryk for hverken DGSK eller FJD’s holdning. Overvejelserne er heller ikke ment som en kritik af de sidste 2 års Derby, som absolut er blevet dygtigt og professionelt afviklet.

Foråret er dog i forvejen kolossalt sammenpresset med prøveafviklinger fra medio marts til maksimalt medio april.

Om foråret er specialklubbernes hovedprøver højdepunktet for de fleste markprøvedeltagere, ligesom mange føler at de mister muligheden for kvalitetsklasse, i hvert fald den lørdag Derbyet hidtil har været planlagt på.

Derbyet trækker traditionelt mange ”engelske” deltagere og tilskuere, sådan skulle det også helst vedblive at være.

Der er ingen tvivl om, at den bedste afprøvnings tid i foråret, både af hensyn til terræn og færtforhold, er fra først i marts til først i april. I nogle år er endog de sidste 2 uger i februar særdeles brugbare.

Hverken FJD eller DJ ønsker, helt naturligt, at afgive deres traditionelle prøveweekender til afvikling af Derbyet, ligesom mange prøvedeltagere giver udtryk for at prøveafvikling på hverdage er ved at have nået en grænse.

Alle hovedprøver starter i dag om fredagen og samtlige DKK forårs vinderklasser er placeret på hverdage. Tillige vil DJ i foråret 2012 også afvikle et antal vinderklasser, uden at vi dog endnu ved, hvor mange prøver det drejer sig om. Her vil hverdagene sandsynligvis også blive taget i brug.

Skal man være rimelig sikker på optimal afvikling af Derbyet, både hvad angår vejrforhold, deltagere, terræner og færtforhold bør den placeres en weekend mellem den 20. og 30. marts.

Jeg tror dog ikke specialklubberne er villige til at afgive deres weekender til afvikling af Derbyet.

 Historisk startede Derbyet, som en vigtig avlsprøve om efteråret for Pointere, under 2 år, og først senere blev det samlede Dansk Jagthunde Derby en realitet, med deltagelse af de fire oprindelige engelske racer og senere også Breton.

Ser man på dagens situation har alle klubberne stort set deres egen UKK prøve i forbindelse med hovedprøven om foråret. Måske oven i købet med et samlet kvalitetsmæssigt niveau en lille tak højere end Dansk Jagthunde Derby, idet alle hunde her har opnået en 1. præmie i UK.

Som avlsprøve er UKK klassen heller ikke mindre betydningsfuld, idet alle hundene stort set er under 2 år, ligesom opdrætterne har mulighed for at se racen samlet. Dog er derbyet vigtigt i den henseende at alle afprøves her mod andre racer, så man undgår ”selvtilfredshed”.

Vintervejret kan være en hindring for en hensigtsmæssig placering af derbyet om foråret. Det har de sidste 2 år allerede vist.

Der vil derfor være svært, på grænsen til det umulige, at finde en forårs weekend hvor lørdag og søndag ikke er optaget af kvalitetsprøver.

Den vigtigste baggrund for at flytte derbyet til foråret, var argumentet om at det var blevet utroligt meget sværere at samle efterårsterræn til så mange hunde, ofte mellem 60 og 90, ligesom man mener, det er åbenlyst at chancerne er mere ligeligt fordelt om foråret end om efteråret.

En gennemgang af DPK og ESK årbog 2010 viser at, der i ungdomsklasse, er en præmierings procent om foråret, for Pointere og Engelsk settere, på 25,61 %, mens de samme racer om efteråret har en præmierings procent på 29,41 %.  Hvorfor chancerne skulle være ringere eller mere tilfældigt fordelt om efteråret vidner disse præmierings procenter ikke noget om.

I øvrigt, tilfældigt eller ej, ser man på 1. og 2. vinderen i år, placerede begges mødre sig som henholdsvis nr. 1 og 2 på efterårs Derbyet i 2006. De rigtige gener virker således til at være en større garanti for, at de rigtige hunde vinder, end årstiden.

Forslag til en løsning på problemerne kunne være:

1.      At gå tilbage til den oprindelige efterårsweekend, som stadig er ledig, eller finde en egnet weekend sidst i oktober, hvor hønsejagten er forbi og den værste jagtiver har lagt sig.
      (Problemerne med datoer om foråret løses hermed, ligesom man ikke ødelægger starten på hønsejagten. Efterafgrøder og bl.a. raps er også brugbare i oktober)

2.      Indføre at hundene skal være under 2 år på førstedagen af derbyet.
(Giver en bedre avlsmæssig værdi at se hundene unge og forholdsvis let dresserede)

3.      Indførelse af en 1. præmie i UK som kvalificering til deltagelse i Derbyet, alternativt en skriftlig dommerudtalelse om hundens egnethed.
(Hæver kvalitetsniveauet betragteligt og gør en 1. præmie i UK ekstra attraktiv at opnå. I dag kan man kun bruge den til deltagelse i UKK, samtidig løses en stor part af problemerne med at finde egnede terræner om efteråret, grundet noget færre deltagere)

Anslået vil der være maksimalt 30 – 40 hunde på en sådan prøve, men den bliver ikke mindre attraktiv at følge, hverken som tilskuer eller deltager, nok nærmere tvært i mod.

Med ønsket om en grundig debat på klubdage, samlinger og vintermøder.

Venlig hilsen

Anton Dahl

Bjert den 22.4.2011

søndag den 24. april 2011

Kommende hvalpekuld fra Kennel Østjylland (parring forventes i maj)

Vi forventer hunde med super vildtfinderevner samt en absolut god søg, fart og stil kvalitet.
Interesserede er velkomne til at henvende sig til Anton, flere er allerede skrevet op.

Mor:
Østjylland's Rb Liv
DK04031/2007
Præmier på markprøve: 3 X 1. ÅK – 3.VK Danmark Jægerforbunds efterår 2010
DM finalist efterår 2010
Vinder af ÅK Pokal – DGSK Hovedprøve 2011
Vinder af DGSK Stilpokal både i 2010 og 2011.
Udstilling: Verygood
Østjyllands RB Liv (DKJCH Ronja - Entangens B Boss)


Far:
Østjylland's Pb Mal (Scott - Ejer Ulrik Stadelhofer)
DK01372/2009
Præmier på markprøve: 1.UK DGSK hovedprøve 2010, 1.UK på Derby 2010
Vinder af UK-DGSK Hovedprøve2010
Udstilling: Good
Østjyllands PB Mal (Scott) (Hammarkleivas ZE-Pil - Nørre Løgums Beckham)

søndag den 17. april 2011

Præmieringer i foråret 2011

Præmier i foråret for hunde opdrættet eller ejet af kennel Østjylland (Indehavere Søren Thygesen, Poul Erik & Anton Dahl)

Østjyllands RB2 Sandy  - Søren Thygesen 3 X 1.UK
2. UKK DGSK hovedprøve.
3. Vinder Dansk Jagthunde Derby 2011-04-17

Østjyllands PB Rass - Hans Jørgen Dahl 2. ÅK

Østjyllands PB Inez - Lorenz Clemmesen 2. ÅK

Østjyllands PB Freja - Rasmus Bak 1. ÅK

Østjyllands PB Fie - Søren Thygesen 1. ÅK

Østjyllands RB Liv - Anton Dahl 1. ÅK
Vinder af DGSK Hovedprøve - bedste ÅK hund.

Storåens Cash Poul Erik Dahl - 2. VK - DGSK Hovedprøve 2011

I forhold til antallet af starter på markprøve giver dette en præmieringsprocent på 65%.

lørdag den 16. april 2011

Østjyllands Sandy 3 vinder dansk jagthundederby 2011

 En stolt 3. vinder
 DGSK & Leicas Derbypokal - skænket i år af Erik Petersen, Kennel Åens og DGSK
 En koncentreret supportgruppe, så godt man nu kan med Inge Thomsen i midten.
Beundring af den nye Pokal

fredag den 8. april 2011

Østjyllands RB Liv vandt "den store gulvspand". E.A.Christansens mindepokal

På DGSK´s hovedprøve den 2.4.2011 lykkedes det LIV at vinde matchningen og dermed finalen, blandt de 7 hunde der alle havde opnået 1. præmie i åben klasse. De fine sølvpræmier tilhører derfor LIV det næste års tid. Samtidig vandt hun for 2. år i træk Stilpokalen. Liv er ejet af Anton.

søndag den 6. marts 2011

Østjyllands PB Rass - Fik i dag 1. præmie Åben Klasse på Lokalprøve.

Hans Jørgen Dahl og Rass opnåede i dag en 1. præmie i åben klasse på lokalprøve ved Brørup, tillykke, nu er sæsonen i gang. Svend Åge Vad var dommer. I øvrigt siger Hans Jørgen at det var fantastisk fine terræner.

tirsdag den 25. januar 2011

Poul Erik Dahl – Medindehaver af kennel Østjylland fyldte 50 år den 25.2.2011

”Polle”, som han altid er blevet kaldt, har haft Gordon Settere de sidste knap 25 år og har et naturligt talent for at omgås og dressere sine hunde, som altid er ham yderst hengivne. Hans første GS fik han fra Allan Diderichsen, en god jagthund ved navn Bonnie. Den næste hvalp var Topsie, hvor moren var Stenmarkens D Black Gigi og faren Fjellet´’s Dannie. Topsie var en hund af absolut top format, men som helt ung blev hun desværre kørt ned og de skavanker det gav overvandt hun aldrig. En fantastisk jagthund og apportør blev hun. Polle trak 2 kuld på hende , med henholdsvis Fjellet’s Echo og Blackpoint a Black Bowie og beholdt fra det første kuld Patrick, med hvem han blev placeret på Dansk Jagthundederby, ligesom det lykkedes at hive flere VK placeringer hjem, bl.a. kvalificerede Patrick sig 3 gange til Danmarksmesterskabet, en fantastisk vildtfinder og fuglebehandler. Flere kuldsøskende blev ligeledes præmieret, bl.a. blev Darry, som Hardy Jørgensen ejede, også VK hund. I det næste kuld beholdt Poul Erik Shadow, som ligeledes fik flere 1.ÅK og blev VK placeret.
I dag har Polle Entangens B Boss og Storåens Cash, som begge har gjort et solidt indhug i præmierne på vinderklasserne og deltaget på DM. Derudover har Poul Erik deltaget i den attraktive matchning på DGSK hovedprøve i ÅK ca. 9-10 gange.
Polle har nu igen en unghund, Boron, efter Ronja og Boss, som vi er sikre på at han også nok skal gøre sig med.
Trods det at Polle ofte deltager på markprøver bliver alle hans hunde, gennem hele sæsonen, også flittigt brugt til jagt, de driver i skoven så det er en lyst og Polle har klart den indstilling at de bedste jagthunde også er dem der kan gøre sig på markprøverne. En hund der ikke kan bruges til jagt er intet værd.
Polle har siddet i DGSK bestyrelse gennem flere år og har bl.a. ansvaret for alle pokalerne.
I fjor blev han uddannet til markprøvedommer og har allerede dømt en række prøver, hvor deltagerne også tydeligt mærker hans store praktiske jagterfaring.
Dine kennel medindehavere ønsker dig tillykke med den runde dag.

søndag den 2. januar 2011



Sendt fra min HTC-telefon



Sendt fra min HTC-telefon

Østjyllands RB Sandy i stram stand for fasan



Sendt fra min HTC-telefon

onsdag den 8. december 2010

Østjyllands pb Freja - ejet af Rasmus Bak

Freja med kok nr.8 i år - dejligt syn.

Test - referat af avlsmøde

Kennel østjylland blev enige om følgende 3 parringer i det næste år

torsdag den 25. november 2010

Foto's af Østjyllands RB Liv fra DM 2010

Billederne er taget af Anne Egede, som i dec. nummeret af Jagt,Vildt & Våben har skrevet en artikel om Gordon Setteren.

mandag den 15. november 2010

Pil - er desværre gået tom denne gang.

Det forventede kuld her i nov. mellem Åens XL Paw og Pil bliver således desværre ikke til noget, der var stor interesse. Jeg forventer Pil parres igen til næste løbetid omkring april måned 2011.

søndag den 7. november 2010

Billeder fra et par timers eftermiddagsjagt nov. 2010

Hammarkleivas Ze-Pil havde flere fine situationer på fasaner. Anton skød 2 kokke i 2 skud, tro det eller ej !!!, men når sådan noget sker må der prales lidt.

onsdag den 27. oktober 2010

Hammarkleivas Ze-Pil med i TV

Ved at kopiere nedenstående link ind i din browsers adressehovede kan du se klippet fra Aftenshowet på DR1. http://www.dr.dk/DR1/Aftenshowet/Klip+fra+Aftenshowet/20100119124017.htm?play=%2FForms%2FPublished%2FPlaylistGen.aspx%3Fqid%3D1819524 God fornøjelse :-)

søndag den 3. oktober 2010

Østjyllands RB Liv 3. VK ved Gørlev den 2.10.2010

Liv, som er ejet af Anton Dahl opnåede 3. VK lørdag den 2.10.2010, og er dermed, som Fie, kvalificeret til DM søndag den 10.10.2010. Vi glæder os.
Peter Rafaelsen blev placeret som 5. VK med Nr. Løgums Diva, tillykke til dem.

fredag den 1. oktober 2010

Østjyllands PB Fie 1. Vinder DJ Grindsted 1.10.10

FIE som er ejet af Søren blev i dag 1. vinder på den fælles vinderklasse ved Grindsted. Dette er den anden tæve Kennel Østjylland har opdrættet, som vinder en fælles vinderklasse. Tidligere har Ronja også vundet. Ronja er også ejet og dresseret af Søren. Det er forøvrigt de eneste 2 Gordon Setter tæver der har vundet fælles vinderklasser siden ca. 1940.
Fie er efter Hammarkleivas ZE-Pil ( Bl.a. 1. vinder DGSK vinderklasse 2007 ) Og Nr. Løgums Beckham, som ligeledes har flere VK placeringer, senest en 3. VK på DGSK efterårsvinderklasse 2010.

mandag den 20. september 2010

Nyt kuld fra Kennel Østjylland til november 2010

Kennel Østjylland forventer hvalpe medio/ultimo november 2010. parring har fundet sted.
Vi forventer at afkommet arver høj fart og god stil, et godt naturligt søgsoplæg, samt en god jagtlyst.
Af sidste kuld mellem Hammarkleivas Ze-Pil og Nørre Løgums Beckham, som far, er 4 af hvalpene præmieret på markprøve med 1.UK, den ene, Østjyllands PB Fie ved Søren Brøndum Thygesen, har ovenikøbet som unghund opnået 1. ÅK samt bestået apport og er dermed klar til vinderklasse i en alder af 20 måneder.
Der er pt. skrevet 5 op til hvalpene, som udelukkende sælges som jagt og familehunde og allerhelst også til folk, som vil vise dem frem på markprøver.
Mor: Hammarkleivas Ze-Pil 20959/2003. Af jagtpræmieringer kan bl.a. nævnes 3 X 1. ÅK - 1 X 1. BKL samt 1. VK – Årets Gordon Setter i DK 2007. På udstilling har Pil Very Good (1. Pr.). HD Fri: A Mankehøjde: 58 cm. Optaget i DGSK Eliteavls register. Af sidste kuld i 2008 med Nørre Løgums Beckham har 4 stk. afkom allerede opnået 1. UK på markprøve.
Far: DKCH NOCH SECH NORDCH Åens XL Paw 08800/2004. Af jagtpræmieringer kan bl.a. nævnes 2 X 1. ÅK – Bestået DJ’s udvidede apporteringsprøve. På udstilling taler Paws titler for sig selv. HD Fri: A Mankehøjde: 63-64 cm. Optaget i DGSK Eliteavls register
Kontakt opdrætter: Kennel Østjylland, Danmark Anton Dahl, Søren Brøndum Thygesen, Poul Erik Dahl Vesterskovvej 34 DK 6091 Bjert Mobil tlf.: (+45) 22 74 80 40 Email: antondahl@tdcadsl.dk

Tid for agerhønsejagt og træning

Lidt billeder fra agerhønsetællingen den 18.9.2010 på Kalø.

onsdag den 26. maj 2010

Gordon Setter Klubbens hovedprøve april 2010

Tikka og Fie, henholdsvis nr. 1 og 2 i UKK
Matchning Åben Klasse - Pil nr. 2 f.v. og Cash nr. 4 fra venstre
Matchning Ungdomsklassen rass nr. 1 f.v.- Fie nr. 2 og Scott nr. 4.
På Gordon Setter Klubbens hovedprøve først i april Fik 3 af hvalpene efter Hammarkleivas ZE-Pil og Nørre Løgums Beckham 1. præmie i ungdomsklassen, nemlig Rass ved Hans Jørgen Dahl, Fie ved Søren Thygesen og Scott ved Anton Dahl.
I matchningen lørdag om prøvens bedste unghund, var der finaleslip mellem Scott og Fie og de blev med små marginaler henholdsvis nr. 1 og 2.
Hvalpene er kun lige 15-16 måneder og med de ringe træningsmuligheder det hårde vintervejr i år har budt på må resultatet siges at være godkendt. I løbet af foråret og sommeren skal der trænes apportering så de kan stille i brugsklassen til efteråret. På hovedprøven var Hammarkleivas ZE-Pil ligeledes med i matchningen om prøvens bedste åbenklasse hund idet dommer Jørgen Jensen tildelte hende en 1. ÅK. Poul Eriks Storåens cash fik ligeledes en 1.ÅK. Bedste hund blev Nørre Løgums Carlo ved Gorm Petersen som var absolut suveræn i en fortrinlig stil i matchningen, fuldstændig som at se Troldmarkens Echo i hans velmagtsdage. I søndagens ungdoms konkurrence klasse lykkedes det for Søren og Fie at blive nr. 2. Slåttbuas Tikka blev 1.ukk og ejes vores træningsfælle Henrik G. Christensen. Ud af de i alt 9 stk. 1. præmier på marken i løbet af fredagen og lørdagen ( Cirka 100 startende hunde) løb Kennel Østjyllands hunde med de 5.