onsdag den 27. oktober 2010

Hammarkleivas Ze-Pil med i TV

Ved at kopiere nedenstående link ind i din browsers adressehovede kan du se klippet fra Aftenshowet på DR1. http://www.dr.dk/DR1/Aftenshowet/Klip+fra+Aftenshowet/20100119124017.htm?play=%2FForms%2FPublished%2FPlaylistGen.aspx%3Fqid%3D1819524 God fornøjelse :-)

søndag den 3. oktober 2010

Østjyllands RB Liv 3. VK ved Gørlev den 2.10.2010

Liv, som er ejet af Anton Dahl opnåede 3. VK lørdag den 2.10.2010, og er dermed, som Fie, kvalificeret til DM søndag den 10.10.2010. Vi glæder os.
Peter Rafaelsen blev placeret som 5. VK med Nr. Løgums Diva, tillykke til dem.

fredag den 1. oktober 2010

Østjyllands PB Fie 1. Vinder DJ Grindsted 1.10.10

FIE som er ejet af Søren blev i dag 1. vinder på den fælles vinderklasse ved Grindsted. Dette er den anden tæve Kennel Østjylland har opdrættet, som vinder en fælles vinderklasse. Tidligere har Ronja også vundet. Ronja er også ejet og dresseret af Søren. Det er forøvrigt de eneste 2 Gordon Setter tæver der har vundet fælles vinderklasser siden ca. 1940.
Fie er efter Hammarkleivas ZE-Pil ( Bl.a. 1. vinder DGSK vinderklasse 2007 ) Og Nr. Løgums Beckham, som ligeledes har flere VK placeringer, senest en 3. VK på DGSK efterårsvinderklasse 2010.

mandag den 20. september 2010

Nyt kuld fra Kennel Østjylland til november 2010

Kennel Østjylland forventer hvalpe medio/ultimo november 2010. parring har fundet sted.
Vi forventer at afkommet arver høj fart og god stil, et godt naturligt søgsoplæg, samt en god jagtlyst.
Af sidste kuld mellem Hammarkleivas Ze-Pil og Nørre Løgums Beckham, som far, er 4 af hvalpene præmieret på markprøve med 1.UK, den ene, Østjyllands PB Fie ved Søren Brøndum Thygesen, har ovenikøbet som unghund opnået 1. ÅK samt bestået apport og er dermed klar til vinderklasse i en alder af 20 måneder.
Der er pt. skrevet 5 op til hvalpene, som udelukkende sælges som jagt og familehunde og allerhelst også til folk, som vil vise dem frem på markprøver.
Mor: Hammarkleivas Ze-Pil 20959/2003. Af jagtpræmieringer kan bl.a. nævnes 3 X 1. ÅK - 1 X 1. BKL samt 1. VK – Årets Gordon Setter i DK 2007. På udstilling har Pil Very Good (1. Pr.). HD Fri: A Mankehøjde: 58 cm. Optaget i DGSK Eliteavls register. Af sidste kuld i 2008 med Nørre Løgums Beckham har 4 stk. afkom allerede opnået 1. UK på markprøve.
Far: DKCH NOCH SECH NORDCH Åens XL Paw 08800/2004. Af jagtpræmieringer kan bl.a. nævnes 2 X 1. ÅK – Bestået DJ’s udvidede apporteringsprøve. På udstilling taler Paws titler for sig selv. HD Fri: A Mankehøjde: 63-64 cm. Optaget i DGSK Eliteavls register
Kontakt opdrætter: Kennel Østjylland, Danmark Anton Dahl, Søren Brøndum Thygesen, Poul Erik Dahl Vesterskovvej 34 DK 6091 Bjert Mobil tlf.: (+45) 22 74 80 40 Email: antondahl@tdcadsl.dk

Tid for agerhønsejagt og træning

Lidt billeder fra agerhønsetællingen den 18.9.2010 på Kalø.

onsdag den 26. maj 2010

Gordon Setter Klubbens hovedprøve april 2010

Tikka og Fie, henholdsvis nr. 1 og 2 i UKK
Matchning Åben Klasse - Pil nr. 2 f.v. og Cash nr. 4 fra venstre
Matchning Ungdomsklassen rass nr. 1 f.v.- Fie nr. 2 og Scott nr. 4.
På Gordon Setter Klubbens hovedprøve først i april Fik 3 af hvalpene efter Hammarkleivas ZE-Pil og Nørre Løgums Beckham 1. præmie i ungdomsklassen, nemlig Rass ved Hans Jørgen Dahl, Fie ved Søren Thygesen og Scott ved Anton Dahl.
I matchningen lørdag om prøvens bedste unghund, var der finaleslip mellem Scott og Fie og de blev med små marginaler henholdsvis nr. 1 og 2.
Hvalpene er kun lige 15-16 måneder og med de ringe træningsmuligheder det hårde vintervejr i år har budt på må resultatet siges at være godkendt. I løbet af foråret og sommeren skal der trænes apportering så de kan stille i brugsklassen til efteråret. På hovedprøven var Hammarkleivas ZE-Pil ligeledes med i matchningen om prøvens bedste åbenklasse hund idet dommer Jørgen Jensen tildelte hende en 1. ÅK. Poul Eriks Storåens cash fik ligeledes en 1.ÅK. Bedste hund blev Nørre Løgums Carlo ved Gorm Petersen som var absolut suveræn i en fortrinlig stil i matchningen, fuldstændig som at se Troldmarkens Echo i hans velmagtsdage. I søndagens ungdoms konkurrence klasse lykkedes det for Søren og Fie at blive nr. 2. Slåttbuas Tikka blev 1.ukk og ejes vores træningsfælle Henrik G. Christensen. Ud af de i alt 9 stk. 1. præmier på marken i løbet af fredagen og lørdagen ( Cirka 100 startende hunde) løb Kennel Østjyllands hunde med de 5.

mandag den 28. september 2009

DGSK Hubertus prøve 27.9.09

Hammarkleivas ZE-Pil blev 1.V og Åshøjdens Locky 2.V ved klubbens Hubertus Mesterskab. Prøvens bedste hund blev Engelsk setteren Bjerndrups Blanco ejet af Svend Åge Vad.

lørdag den 5. september 2009

onsdag den 15. juli 2009

Østjyllands PB Fie - ved Søren Brøndum Thygesen

Fie er nu 6 måneder på dette billede og konturene af en udholdende jagthund med høj fart begynder at tegne sig. Umiddelbart ser stilen også til at kunne gøre sig. Vi glæder os til at se hvad det næste halve år bringer.

torsdag den 25. juni 2009

Very Good (1.Præmie) på FJD udstilling den 14.6.09

Storåens Cash, ejet af Poul Erik og Østjyllands RB Liv, ejet af Anton, fik begge Very Good på FJDs udstilling den 14.6.09. Da de begge har 1. præmie på markprøve kom de begge i Dansk Gordon Setter Klubs Eliteavlsregister. Nu er målet at nå resulaterne til et jagtchampionat på begge hundene.

fredag den 15. maj 2009

DKJCH Ronja er parret med Entangens B Boss

Medio juli 2009 forventer Kennel Østjylland hvalpe efter DKJCH Ronja og Entangens B Boss. For 2 år siden lavede Ronja's ejer Søren Thygesen den samme kombination og da disse hvalpe har indeholdt en masse af det, vi i Kennel Østjylland, lige præcis ønsker af en Gordon Setter laver vi denne genparring. Flere af hvalpene er allerede afsat til jægere og markprøvefolk. Du er velkommen til at kontakte Søren på 20 14 06 49 for en nærmere snak.

onsdag den 1. april 2009

Flere præmieringer

Østjyllands RB Liv fik igen 1 pr. ÅK på DGSK hovedprøve den 28.3.09. Hammarkleivas Ze-Pil fik på samme prøve 2. pr. ÅK.

fredag den 20. marts 2009

Østjyllands RB Liv - 1. præmie ÅK - 20.3.09

Liv, som er opdrættet af søren Thygesen opnåede i dag på sin første start 1. præmie i åben klasse på DJ markprøve ved Tinglev i det sønderjyske. Terrænledere Allan Nissen og Lorenz Clemmesen. Dommer Svend Åge Vad

torsdag den 26. februar 2009

Midt i en træningstid

Der trænes ro i opfløj.
Hammarkleivas Ze-Pil
Entangens B Boss
I februar træner vi ganske hårdt, hunde og førerer skal i form til forårets prøver. Umiddelbart ser det ud til der flere agerhønsepar end normalt, det er også hvad vi hører rundt omkring fra ligesindede. Den 10. marts skal vi endnu engang til agerhønse tælling på Kalø, spændende hvor mange vi finder.

søndag den 25. januar 2009

Hvalpe nu 7 uger

Stadig 2 fremragende hanhvalpe tilbage.

lørdag den 10. januar 2009

Hvalpe nu næsten 5 uger.

Hvalpene efter Pil og Beckham er nu næsten 5 uger. Kuldet er meget harmonisk og alle trives og vokser fint. Der er stadig mulighed for at erhverve en hanhvalp.

fredag den 2. januar 2009

Træningstur 15.2 og 22.2.2009

Søren har arrangeret et par træningsture i februar. Her er gode muligheder, også for nye hundeførere, til at få gode råd om føring og dressur af hund til jagtbrug. Tilmeld til Søren på tlf. 20 14 06 49.

tirsdag den 30. december 2008

DKJCH Ronja parres ved næste løbetid

Ronja genparres, først i 2009, med Entangens B Boss, idet det første kuld har opfyldt vore forventninger omkring jagtlyst kombineret med en god stil.
Er du interesseret i at høre nærmere så ring til Søren på 20 14 06 49.

mandag den 29. december 2008

Hvalpe - født den 9.12.2008 - efter Pil & Beckham

5 tæver og 4 hanner blev der født den 9.12.08. Alle fine og sunde. Pr. den 29.12.08 er der en hanhvalp tilbage.
Moren, Pil, var Årets Gordon Setter 2007, mens faren, Beckham, blev nr. 2 samme år.
Gode familiehunde med masser af jagtlyst.

Forsøg på at lave hjemmeside/Blog

Indehaverne af Kennel Østjylland, Søren Brøndum Thygesen, Poul Erik Dahl og Anton Dahl vil med denne blog, forsøge at informere interesserede omkring vores fælles passion, jagten med stående fuglehund, i vores tilfælde af racen Gordon Settere. Vi vil også informere om fremtidige avlsplaner, hvalpekuld, m.m..